Personale
I Nabohuset har vi en solid personalegruppe, der er godt fordelt på både alder, køn og erfaring. Derudover har vi fire flyvere ansat, som hjælper til på stuerne afhængigt af, hvor der er behov. Vi har både ansatte, der har arbejdet sammen i mange år, og ansatte, der er kommet til for nyligt.
Fælles for personalet er, at de arbejder sammen om vores kerneopgave, som er at sikre børnene en god dag med læring, udvikling og trivsel og med udgangspunkt i det enkelte barns behov.
Vi samarbejder meget på tværs, og hver dag fordeler vi vores ressourcer derhen, hvor behovet er. Gennemsigtighed er vigtig for os, og derfor har vi en stor tavle, når du kommer ind Nabohuset, hvor både personale og forældre kan se dagens personalesammensætning. På tavlen er der billeder af personalet med dagens arbejdstid og hvilken stue, de er på.
Ledelse
Pædagogisk leder Maria Skou Bendtsen.
Telefon 2962 5864 eller mail RD1V@kk.dk.
eller
Pædagogisk leder Lene Sørensen
Telefon 2369 7317 eller mail CW3X@kk.dk.