Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I løbet af året har vi forskellige højtider og traditioner, som vi genbesøger for at gøre noget særligt ud af hverdagen.

Vi fejrer de klassiske højtider som fastelavn, påske og halloween.

Den 1. april fejrer vi Nabohusets fødselsdag. Vi spiser lidt kage med børnene og har nogle hyggelige aktiviteter om formiddagen. 

Om foråret har vi desuden vores plantedag, hvor forældre eller bedsteforældre er inviteret på besøg. Alle tager en plante med, som vi planter sammen med børnene i vores plantekasser på legepladsen, og bagefter hygger vi med kaffe, saftevand og småkager. Gennem sommeren skal der vandes og passes på alle de fine blomster, og vi kan følge med i hvordan planter og krydderurter spirer og vokser.  

Til december spreder julemagien sig, og vi klipper julepynt, synger julesange og læser julefortællinger. I børnehaven har hver stue også en nisse, som børnene får med hjem på skift. Storegruppen går desuden Lucia - først får hele vuggestuen om formiddagen og senere for forældrene om eftermiddagen.